D.6. marts er Ghanas uafhængigheds dag. På denne dag samles alle skolerne i byen og marcher og gør salut. Vi gik march sammen med vores piger i 1. – 3.klasse og vi lavede en lille and med vinge som salut. Både børnene og publikum synes det var rigtig sjovt og underholdende. J På dagen var vi alle iført T-shirts med skolen navn på og det var kun de børn der havde købt T-shirten der fik lov at deltage i marchen. Vi synes i stedet, at børnene skulle møde op i deres skole uniform, så alle kunne få lov til at deltage, da det er langt fra alle familier der har råd til og lyst til at købe en T-shirt, som deres barn skal bruge én gang.
Samme dag havde vi arrangeret personale aften, med teambuilding som tema. Vi havde inviteret hele personalestablen til kl.15. hvor vi skulle lave nogle forskellige aktiviteter på plænen. Vi gik ned på skolen et stykke tid før, så vi havde tid til at stille borde og stole an, til når vi skulle spise. I Ghana er tiden mere eller mindre ubetydelig og er ikke noget man lever sit liv efter. Folk kommer ofte for sent og det er ikke altid man starter til præcis tid. Hvilket vi også oplevede denne dag. Først kl. 16.20ca var personalet samlet og vi kunne gå i gang med aktiviteterne. Vi startede ud med at spille par-fodbold, hvor vi to og to var bundet sammen omkring det ene ben. De tog rigtig godt i mod aktiviteten og synes det var vildt sjovt. Dernæst legede vi blinde-bold. Igen blev der taget rigtig godt imod aktiviteten og vi havde en rigtig sjov efter middag. J vi blev dog nødt til at springe rundbold og frugtpausen over, da de kom for sent og maden havde været færdig siden kl. 15.30. En af lærerne som kom over en time for sent, sagde undervejs at han synes det var uorganiseret og der burde være indlagt en frugt pause for at give energi, i mellem aktiviteterne. Hvortil vi heldigvis kunne svare, at det også var planlagt, men det var planlagt ud fra, at folk var kommet til tiden. J Vi havde en kanon hyggelig aften, men fufu og jlof ris til aftensmad og frugt senere. Om aftenen spillede vi lidt fodbold og volleybold og hyggesnakkede. Vi blev spurgt om vi kunne arrangere en aften mere og det vil vi selvfølgelig rigtig gerne. J
Resten af denne uge, tog brugte vi i Kumasi. Kumasi er Ghanas anden største by. Her indkvarterede vi på Gnat Hostel, som vi var blevet anbefalet af Prosper, vores vejleder. Efter ankomst gik vi lidt rundt i området. Undervejs satte vi os ned på skole, hvor de spillede basket bold i gården og kiggede på. Laura kunne høre nogle der sang og vi valgte at følge lyden. Vi kom hen til et lokale, hvori et gospelkor, var i gang med at øve. Vi fik lov til at sætte og os ind og lytte. De sang helt vildt godt! J vi spurgte om de gav koncert nogle gange og det gjorde de tilfældigvis dagen efter. Det besluttede vi os for at tage til.
Torsdag mødtes vi Herriet, som er datter af Dora. Dora er Prospers veninde, som vi havde aftalt at mødes med og som ville tage sig godt af os og vise os rundt i byen. Dora havde desværre ikke selv tid, men det havde hendes datter i stedet. Herriet tog os med ned i byen og gå lidt rundt. Der var vildt mange mennesker og det lokale marked, Kejetia Market var overdrevet stor. Vi fik shoppet lidt slippers og kjoler. Sammen tog vi på National Cultural Centre. Her var der mange spændende butikker, der solgte alt fra malerier, tøj, tasker, træ skulpturer og masker, trommer mm. Her var vi også inde og se Prempreh II Jubilee Museum, som omhandler de gamle Ashanti kriger og deres historie. Det var rigtig spændende. Dernæst var vi ude og se Manhyia Palace, hvor Ashanti kongen og dronningen bor. Her mødte vi en gade sælger, som vi begge kom til at købe et par malerier af. J Om aften tog vi alle tre om på skolen, for at høre koret synge. Det var dog langt fra hvad vi havde forestillet os. I stedet for en koncert, var det en gudstjeneste. Det startede rigtig godt med at de sang og dansede rundt. Gården var fyldt med energi og de menneskerne var rigtig glade. Men så, kom manden i sølvjakken og begyndte at prædike. Der blev råbt nogle uforståelige ord, det var vildt højt. Imens gik han rundt og, sammen med to store mænd og sagde Fire in your head og rørte ved folks hoveder. Dem han rørte ved faldt sammen, og blev holdt af de to mænd og folk hoppede rundt. Det var vildt underligt! Vi listede lige så stille væk og fik kun høre koret synge en enkel sang.
Lørdag kom Herriet og hendes ven Kofi og hentede os i hans bil og sammen tog vi til en stor sø, hvor vi svømmede rundt. Det var vildt skønt og smukt at svømme og kigge på bjerge omkring. Hverken Herriet eller Kofi kunne svømme, men var friske på at prøve at lærer det. Sammen havde vi en fantastisk sjov dag ved søen. J
Samme dag havde vi arrangeret personale aften, med teambuilding som tema. Vi havde inviteret hele personalestablen til kl.15. hvor vi skulle lave nogle forskellige aktiviteter på plænen. Vi gik ned på skolen et stykke tid før, så vi havde tid til at stille borde og stole an, til når vi skulle spise. I Ghana er tiden mere eller mindre ubetydelig og er ikke noget man lever sit liv efter. Folk kommer ofte for sent og det er ikke altid man starter til præcis tid. Hvilket vi også oplevede denne dag. Først kl. 16.20ca var personalet samlet og vi kunne gå i gang med aktiviteterne. Vi startede ud med at spille par-fodbold, hvor vi to og to var bundet sammen omkring det ene ben. De tog rigtig godt i mod aktiviteten og synes det var vildt sjovt. Dernæst legede vi blinde-bold. Igen blev der taget rigtig godt imod aktiviteten og vi havde en rigtig sjov efter middag. J vi blev dog nødt til at springe rundbold og frugtpausen over, da de kom for sent og maden havde været færdig siden kl. 15.30. En af lærerne som kom over en time for sent, sagde undervejs at han synes det var uorganiseret og der burde være indlagt en frugt pause for at give energi, i mellem aktiviteterne. Hvortil vi heldigvis kunne svare, at det også var planlagt, men det var planlagt ud fra, at folk var kommet til tiden. J Vi havde en kanon hyggelig aften, men fufu og jlof ris til aftensmad og frugt senere. Om aftenen spillede vi lidt fodbold og volleybold og hyggesnakkede. Vi blev spurgt om vi kunne arrangere en aften mere og det vil vi selvfølgelig rigtig gerne. J
Resten af denne uge, tog brugte vi i Kumasi. Kumasi er Ghanas anden største by. Her indkvarterede vi på Gnat Hostel, som vi var blevet anbefalet af Prosper, vores vejleder. Efter ankomst gik vi lidt rundt i området. Undervejs satte vi os ned på skole, hvor de spillede basket bold i gården og kiggede på. Laura kunne høre nogle der sang og vi valgte at følge lyden. Vi kom hen til et lokale, hvori et gospelkor, var i gang med at øve. Vi fik lov til at sætte og os ind og lytte. De sang helt vildt godt! J vi spurgte om de gav koncert nogle gange og det gjorde de tilfældigvis dagen efter. Det besluttede vi os for at tage til.
Torsdag mødtes vi Herriet, som er datter af Dora. Dora er Prospers veninde, som vi havde aftalt at mødes med og som ville tage sig godt af os og vise os rundt i byen. Dora havde desværre ikke selv tid, men det havde hendes datter i stedet. Herriet tog os med ned i byen og gå lidt rundt. Der var vildt mange mennesker og det lokale marked, Kejetia Market var overdrevet stor. Vi fik shoppet lidt slippers og kjoler. Sammen tog vi på National Cultural Centre. Her var der mange spændende butikker, der solgte alt fra malerier, tøj, tasker, træ skulpturer og masker, trommer mm. Her var vi også inde og se Prempreh II Jubilee Museum, som omhandler de gamle Ashanti kriger og deres historie. Det var rigtig spændende. Dernæst var vi ude og se Manhyia Palace, hvor Ashanti kongen og dronningen bor. Her mødte vi en gade sælger, som vi begge kom til at købe et par malerier af. J Om aften tog vi alle tre om på skolen, for at høre koret synge. Det var dog langt fra hvad vi havde forestillet os. I stedet for en koncert, var det en gudstjeneste. Det startede rigtig godt med at de sang og dansede rundt. Gården var fyldt med energi og de menneskerne var rigtig glade. Men så, kom manden i sølvjakken og begyndte at prædike. Der blev råbt nogle uforståelige ord, det var vildt højt. Imens gik han rundt og, sammen med to store mænd og sagde Fire in your head og rørte ved folks hoveder. Dem han rørte ved faldt sammen, og blev holdt af de to mænd og folk hoppede rundt. Det var vildt underligt! Vi listede lige så stille væk og fik kun høre koret synge en enkel sang.
Lørdag kom Herriet og hendes ven Kofi og hentede os i hans bil og sammen tog vi til en stor sø, hvor vi svømmede rundt. Det var vildt skønt og smukt at svømme og kigge på bjerge omkring. Hverken Herriet eller Kofi kunne svømme, men var friske på at prøve at lærer det. Sammen havde vi en fantastisk sjov dag ved søen. J
Søndag gik turen videre til Mole National Park i nord Ghana, hvor vi var på Safari tur, både en tur hvor vi sad på taget af en jeep og en tur hvor vi gik rundt. Vi så mange forskellige aber, antiloper, vortesvin og elefanter. Laura var blot 2 meter fra elefanterne, da de var i vandet og derfor ikke kan bevæge sig ret hurtigt. J Vi mødte en masse andre fra Sverige, Holland, England, Norge, Slovakiet mm. Det var skønt at være sammen med dem og dele vores oplevelser og nyerfarede viden. Vi faldt specielt godt i hag med to svenske piger, som vi var sammen med et meste af tiden i Mole. Vi besluttede os for at rejse med dem tilbage til Swedru, som ligger i syd Ghana, hvor vi kunne se hvordan de boede og tage med dem på stranden dagen efter. Det var den mest fantastiske strand, der var gang i bølgerne, vinden susede og i godt selskab, kan det blive bedre?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar